Litteratur

DET ER FOR BØRN: Lille Tut og fugleungen

DET ER FOR BØRN: Lille Tut og fugleungen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DET ER FOR BØRN: Lille Tut og fugleungen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

' …… animerer børnenes fantasi og giver god anledning til at tale om alle de ting, som foregår på bogens sider ……'

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lille Tut bøgerne er en forrygende serie for mindre børn. Vi kommer på eventyr sammen med Lille Tut, Gato, der er en kat og nisse i Nisses økolokopter. De drager ud i verden og oplever spændende ting.

 

Tut bor sammen med sin familie mor, far og Hugo. De opdager slet ikke, at Tut nogle gange flyver afsted i en meget lille økolokopter. Tuts Gato er meget kælen og altid meget træt. Tut har en ven, som hedder Nisse. Han bor inde i nissehulen. Han er meget lille. Tut og Nisse er gode venner og Nisse kan trylle både Gato og Tut ligeså små som ham selv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DET ER FOR BØRN: Lille Tut og fugleungen

Axel viser farmor hvordan man sidder stille og fordyber sig i en bog.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tut er lige vågnet og spørger Nisse om de skal lege. Legen går ud på at Nisse, wupti, tryller Gato og Tut små og så kan de flyve en tur i hans økolokopter. De kan lige nå en flyvetur inden morgenmaden og mor og far opdager slet ikke den lille flyver. I dag flyver de ud i en lille skov og ser en fugleunge. Den skal lære at flyve. Nisse har en taske med alle mulige ting og finder et stykke stof.

 

De hjælpes ad med at spænde stoffet op mellem træerne så det bliver en trampolin. Gato skal også hoppe. Fugleungen hopper op og ned og pludselig kan den flyve. Tut, Gato og Nisse vinker farvel og flyver hjem igen. Mor, far og Hugo opdager slet ikke økolokopteren og Lille Tut og Gato ligner igen sig selv. Mor finder en lille fjer på bordet.

 

Bogen er let forståelig for de små, med supergode illustrationer. Den animerer børnenes fantasi og giver god anledning til at tale om alle de ting, som foregår på bogens sider, Nisse der hopper, Gato der leger og meget mere. Formatet er tilpas stort til at tegningerne giver god mening til fortællingen. Historien er ukompliceret og let forståelig. Der er ikke for megen tekst, så et lille barn ikke skal koncentrere sig i lang tid.

 

 

 

 

 

 

 

 

DET ER FOR BØRN: Lille Tut og fugleungen

Axel har egen vagthund

 

 

 

 

 

 

 

 

Lille Tut og fugleungen. Tekst: Maria Mac Dalland. Illustrationer: Edda Hrönn og Sofie Louise Dam. Udgivet på forlaget Carlsen.

 

 

 

 

Læs også Freverts anmeldelse af Lille Tut og Elefantvasken her

 

 

 

 

 

Axel er også Rasmus Klump ekspert – se mere her 

 

 

 

 

 

DET ER FOR BØRN: Lille Tut og fugleungen er anmeldt af Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm