film | anmeldelse: EN SKØNNE DAG
– når fortiden banker på køkkendøren
EN SKØNNE DAG © Pathe Films
✮✮✮
' …… Det er ikke en film, der bliver hængende som et mesterværk, men den efterlader publikum med en god fornemmelse …. '
– Githa Schultz, KULTURINFORMATION
Der findes film, som overrasker med vilde plotdrejninger, og så findes der film, hvor man stort set ved, hvad der kommer til at ske fra første scene.
Amélie Bonnins spillefilmdebut EN SKØNNE DAG, hører til den sidste kategori. Men forudsigelighed er ikke nødvendigvis det samme som kedelig. Nogle gange handler det mere om rejsen end destinationen.
Vi møder Cécile, en succesfuld parisisk kok, der står på tærsklen til sit livs største professionelle triumf. Hun har vundet et populært madprogram, er gravid og er i gang med at åbne sin egen gourmetrestaurant sammen med sin partner. Alt synes at gå efter planen.
Men livet følger sjældent opskriften.
EN SKØNNE DAG © Pathe Films
EN SKØNNE DAG © Pathe Films
Da hendes far rammes af endnu et hjerteanfald, vender Cécile modvilligt tilbage til den lille franske landsby, hvor hun voksede op. Her driver hendes forældre stadig den slidte motorvejsrestaurant, med samme stædighed, som andre bevarer en svunden tidslomme i håbet om, at tiden kan stå stille lidt endnu.
Hjemkomsten vækker ikke kun minder om barndommen. Den fører også Raphaël tilbage ind i hendes liv, ungdomskæresten, som aldrig helt er forsvundet fra hendes tanker, og som tilsyneladende heller ikke helt er blevet voksen siden gymnasietiden.
Her opstår filmens egentlige konflikt. Ikke mellem to mænd, men mellem to versioner af Cécile: den ambitiøse kvinde, der har skabt sig et liv i Paris, og den unge pige, der måske efterlod en del af sig selv hjemme på landet.
Historien følger velkendte spor, men filmen fungerer, fordi den ikke kun handler om romantik. Den kredser lige så meget om familie, identitet og den særlige følelse af, at vende tilbage til et sted, man troede, man havde lagt bag sig.
EN SKØNNE DAG © Pathe Films
Når kemien overgår manuskriptet
Juliette Armanet bærer filmen med naturlig varme og sårbarhed. Som sangerinde er hun allerede et stort navn i Frankrig, og hendes første store hovedrolle viser for det meste tilstedeværelse foran kameraet. Enkelte følelsesudbrud virker lidt stive og overgjort, men hendes charme gør figuren let at investere sig i.
Bastien Bouillon er filmens stærkeste kort. Som Raphaël kunne han let være endt som endnu en nostalgisk ungdomskæreste, men Bouillon tilfører rollen både tyngde og melankoli. Samspillet med Armanet fungerer især i de stille øjeblikke, hvor et blik eller en tøven siger mere end dialogen.
Netop derfor mærkes det også, at karakteren aldrig får helt den dybde, han kalder på. Bouillon løfter materialet, men kan ikke alene kompensere for et manuskript, der flere steder mangler dramatisk tyngde.
EN SKØNNE DAG © Pathe Films
Musikken deler vandene
Filmens største særpræg er dog dens musikalske elementer. EN SKØNNE DAG er ikke en musical i traditionel Hollywood-forstand. I stedet væver Bonnin en række velkendte franske popsange ind i fortællingen.
Nogle gange fungerer det glimrende, og tilfører både humor og følelse. Andre gange virker sangene mere som afbrydelser end som en naturlig del af historien; en slags fest med familien eller gutterne, hvor nogen har fået fat i mikrofonen lidt for tidligt på aftenen. Som om karaktererne lever i en verden, hvor enhver følelsesmæssig situation kan løses ved spontant at synge franske radiohits.
Det er bestemt anderledes, men ikke alle numrene føles lige uundværlige for historien. Faktisk kunne flere af dem forsvinde, uden at handlingen ville savne dem.
På den anden side fungerer de musikalske afstikkere også lidt som et frisk opløftende pust på filmens ellers rolige tempo. Som når man selv har siddet for længe ved festbordet, forspist, og pludselig får trang til at rejse sig op og bevæge sig. Det tilfører filmen lidt legesyg livsglæde, der er svært helt at modstå.
EN SKØNNE DAG © Pathe Films
Når maden fortæller historien
Til gengæld lykkes filmen langt bedre i sine skildringer af mad.
Køkkenet bliver historiens følelsesmæssige centrum. Her mødes generationer, her udtrykkes kærlighed gennem opskrifter, og her bobler konflikterne op mellem gryder og stegepander. Særligt scenerne mellem Cécile og hendes far rummer en varme og autenticitet, som hører til filmens bedste øjeblikke.
Dominique Blanc gør indtryk som den udslidte mor, der drømmer om frihed og en autocampertur til Italien, mens François Rollin tilfører faderen både stædighed og sårbarhed. Sammen skaber de et troværdigt portræt af et ægtepar, der har brugt et helt liv på at holde hjulene i gang.
Konklusion
Filmen åbnede Cannes Film Festival i 2025, hvilket er prestigefyldt i sig selv, men ikke nødvendigvis garanti for topkunst, men publikumsvenlig, jo!
EN SKØNNE DAG opfinder ikke den romantiske komedie på ny, og den overrasker sjældent i sin fortælling. Til gengæld leverer den et varmt og charmerende portræt af mennesker, der forsøger at finde ud af, hvem de er, når fortiden pludselig melder sin ankomst.
Det er ikke en film, der bliver hængende som et mesterværk, men den efterlader publikum med en god fornemmelse, lidt vemod og lysten til at samle familien omkring et godt måltid. Det kan i sig selv også være en ganske fin bedrift.
Credits: EN SKØNNE DAG. Dansk biografpremiere – 18. juni 2026. Instruktør: Amélie Bonnin. Manuskript: Amélie Bonnin og Dimitri Lucas. Censur: 7 år. Fransk film/dansk undertekst. Længde: 98 min. Genre: Romantisk komedie, musical. Dansk distribution: Angel Distribution
Medvirkende:
Juliette Armanet – Cécile Béguin
Bastien Bouillon – Raphaël Tenreiro
François Rollin – Gérard Béguin
Dominique Blanc – Fanfan Béguin
Premierebiografer: Grand Teatret, Øst for Paradis, Cafe Biografen, Kulturbiografen Frysehuset, BIG BIO Nordhavn, Klovborg Kino, Parkteatret Frederikssund, Apollon Struer, Biffen Nordkraft, Valby Kino, Agger Bio, Nicolai Biograf m.fl.
film | anmeldelse: EN SKØNNE DAG – se mere her
film | anmeldelse: EN SKØNNE DAG – se trailer her
film | anmeldelse: EN SKØNNE DAG er frembragt af Githa Schultz, KULTURINFORMATION
Se mere om Githa Schultz her Redaktion: Jesper Hillestrøm
En skønne dag (2025) — English Abstract
Directed by Amélie Bonnin in her feature film debut, En skønne dag — released in Denmark under the title En skønne dag and internationally as One Fine Day — opened the Cannes Film Festival in 2025, marking a prestigious platform for a film that operates firmly within the tradition of the French romantic comedy. French singer and actress Juliette Armanet stars as Cécile, a successful Parisian chef on the verge of her greatest professional triumph — a television victory, a pregnancy and the imminent opening of her own gourmet restaurant — whose carefully constructed life is disrupted when her father suffers a heart attack, compelling her reluctant return to the rural motorway restaurant of her provincial childhood. The return precipitates an encounter with Raphaël (Bastien Bouillon, the film's most accomplished performance), a former lover whose presence reopens questions of identity, ambition and belonging that Cécile believed long resolved. The film's most distinctive formal feature is its integration of well-known French popular songs into the narrative fabric — a device that generates both comic momentum and emotional warmth, though not without occasional structural awkwardness. Dominique Blanc and François Rollin deliver affecting supporting performances as Cécile's parents. A charming, undemanding and warmly humane contribution to contemporary French popular cinema.