Film Interview Rejser Teater

Filmen ‘Vores mand i Amerika’ set nedefra…..og lidt bag om….

Filmen ‘Vores mand i Amerika’ set nedefra

…..og lidt bag om….

 

En ven af redaktionen, kendis make-up artisten Pari Khadem, der er næstformand i Film & Tv gruppens bestyrelse – Dansk Journalistforbund, var så sød at invitere os til bio-event og forpremiere på Christina Rosendahls ‘Vores mand i Amerika’, som har Ulrich Thomsen i hovedrollen – filmen har premiere landet over den 13. august og vi bringer en anmeldelse af filmen den dag.

 

 

 

 

Maria Månson fra DR interviewer instruktøren Christina Rosendahl og der var mulighed for at stille spørgsmål om filmens tilblivelse. Der var også et Es i ærmet da selveste Ulrich Thomsen som en overraskelse også meldte sin ankomst. Således var vores setting i Grand Teatrets sal 3.

 

 

Her ses Maria Månson, Ulrich Thomsen & Christina Rosendahl

 

 

Hvad de fleste allerede ved, handler filmen om Danmarks rolle under 2. verdenskrig. Nazityskland besætter Danmark og danske ambassader verden over opfordres til at indordne sig under de nye forhold. Henrik Kauffmann den danske ambassadør i Washington nægter at overgive sig til tyskernes præmisser – og en nervekrig iværksættes.

Ulrich Thomsen i sit livs rolle

Vi røber ikke for meget ved indledningsvis at sige, at 56-årige Ulrich Thomsen beklæder, hvad man kunne kalde sit livs rolle i filmen – han føler sig godt tilpas og udstråler royal ambassadør status. Til pressemødet ser vi som forventet en afslappet Thomsen, sommerligt klædt og så uformel og nede på jorden, at der er mægtig distance til 2. verdenskrigs diplomati.

 

Ulrich Thomsen fortæller, at der fandtes gamle lydoptagelser af Ambassadør Kauffmann, som han som forberedelse til rollen lytter til. Derved rammer han ånden og tonen og endda de talefejl, som Henrik Kauffmann leverer med sit engelske.

 

Jeg får lov at stille det indiskrete spørgsmål til Rosendahl og Thomsen om, hvordan castingdelen af hr. Thomsen fandt sted – var det en sms fra instruktøren Christina Rosendahl til Ulrich Thomsen, der gik noget i retning af ‘Hej, jeg har en film, jeg synes du skal spille med i’?

 

Det viser sig, at mit frimodige spørgsmål stor set ikke ligger langt fra virkeligheden – de fortæller grinende, at de aftalte at mødes på en café og der præsenterer Christina manuskriptet og Ulrich er med det samme interesseret, og efter et par uger er deres aftale på plads.

 

Ambassadør Sir Ulrich Thomsen. Fotograf: Katalin Vermes / © 2020 Nimbus Film

 

Vi får også at vide, at det er vores gode danskhed, der er fremherskende her, når man sådan uden videre kan kontakte hinanden, aftale et cafébesøg og blive enige. Castningen af udenlandske skuespillere er straks en anden sag med agenter, filtre, mellemmænd, lange svartider, henholdende svar og aftaler og kontrakter, der skal genforhandles og justeres osv.

Instruktøren Christina Rosendahls forcer

Christina Rosendahl har lavet en mesterlig research, før filmen skulle optages. Hun benytter sig af en række lydeffekter som f.eks. at lade forskellige dyrelyde få en underbevidst plads, når forskellige personer er på lærredet. Henrik Kauffmanns flirt og forelskelse i og med sin kones søster flankeres således af kokette fuglelyde, når disse scener indfinder sig.

 

Rosendahl har også benyttet sig af det håndholdte trick, hvor vi ofte i huj og hast med kameraet følger lige i rumpetten efter personerne, som gik vi sammen med personerne eller at vi som tilskuere selv bliver en del af personerne. Vi følger eksempelvis på denne måde hele vejen med ind i det ovale værelse i Det Hvide Hus og kommer på præsidentbesøg – alt sammen i POV.

 

Instruktøren har også gransket gamle ‘hjemmevideoer’ fra 40’erne for at studere, hvordan børnenes plads var dengang. Ofte forestiller vi os, at alting var mere stift og artigt i forgangne tider, men det er måske ikke hele sandheden, og børn er jo børn så pjat og pjank var ikke fjernt fra dagsordnen. Og hos den danske ambassadør i Washington er der også en hverdag med rugbrød og leverpostejsmadder.

 

Endelig præsenterer Rosendahl os for gammeldags swimmingpool scener, der filmes på en måde, så man et kort øjeblik tror, der er tale om gamle optagelser, der nærmest er blevet farvelagt. Her er optagelser sådan lidt smalfilms agtige og skaber derved en troværdighed, der når toppen.

 

Filmen er et mesterværk, der får en til at sende lumre tanker tilbage til film som ‘Schindlers Liste’

 

Tak for invitationen Pari Khadem:-) Film & Tv Gruppen i DJ støtter de danske film og deres bio – event er åben for alle. Det eneste du skal gøre er: Følg @filmogtvgruppenidj og meld dig til bio event.

 

Næste event:  Filmen ‘Druk’ d.15. september. Kl: 18.00 – 22.00 i Grand Teatret. Thomas Vinterberg og Maria Månson holder oplæg og derefter Q & A fra salen.

 

 

 

 

 

Indlægget er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION