REJSEARTIKEL: Eventyrets vingesus i rejsesporet på brødrene Grimm

Githa Schultz i Tyskland

Foto: Githa Schultz. Statue af Brødrene Grimm på torvet foran rådhuset i Hanau

Der var engang en eventyrrute på cirka 600 km i Tyskland, der blev skabt i 1975 til ære for landets verdensberømte sønner Jacob og Wilhelm Grimm, født med et års mellemrum i 1785 og 1786. Ruten ligger der endnu, og kan i år fejre sit 50-års jubilæum med unikke højdepunkter af særklasse for alle sanser og eventyrlystne sjæle.

Der var engang

Når vi hører eller læser sætningen ’Der var engang’, og automatisk bliver tunet ind på følelsen af spændt glæde, hygge, drama og følelsen af lykke, kan vi takke brødrene Grimm for sætningen, for det var dem, der formulerede den.

De fleste af os kender mest til brødrene Grimm gennem eventyr som ’Askepot’, ’Hans og Grete’, ’Rapunzel’, ’Snehvide’ eller ’Tornerose’.

Vi har måske hørt brødrene Grimms eventyr ’Månen’ som opera af den tyske komponist Carl Off.

Eller vi har set Walt Disneys tegnefilm løst baseret på Grimms eventyr som ’Askepot’ ’Tornerose’ eller ’Snehvide’.

Selvom ordet eventyr hidkalder en dejlig fornemmelse af en lykkelig afslutning, er der faktisk flere grumme fortællinger i brødrene Grimms samlede eventyr, der langt fra ender lykkeligt.

Fotograf: Sascha Mannel (c) GRIMMWELT. En ud af flere håndkopier af brødrene Grimms eventyrsamlinger, UNESCO Verdensarv siden 2005

Dobbeltportræt af brødrene Grimm fra museum GRIMMWELT i Kassel. Tegning af Ludwig Emil Grimm ©Stadt_Kassel

Den første udgave af deres ’Kinder- und Hausmärchen’, udkom 1812-1815, og omfattede 156 fortællinger, beregnet til voksne. Eventyrerne var på det tidspunkt ikke populære, og slet ikke som godnathistorier for børn.

I løbet af de syv udgaver, der udkom i brødrenes levetid, blev samlingen udvidet til omkring 210 fortællinger. De senere udgaver vidner om en betydelig redigeringsindsats, især med hensyn til sproglig stil og form.

Eventyrerne er kontrastfaktorer mellem det gode og det onde, det lyse og det mørke, men også det magiske og fantasifulde. Med temaer som mod, kærlighed, elementer af magi, retfærdighed og overvindelse af vanskeligheder; eller overnaturlighed, der tilføjer en ekstra dimension til de aldeles velskrevne ofte ret korte eventyr.

Et par særdeles interessante og talentfulde brødre, man gerne vil lære bedre at kende.

Og det gør man bedst på en fysisk rejse til steder, hvor de levede, og hvor deres helt unikke talenter for bogstav, ord og sætninger, voksede sig verdensstort, tidløst, beundret og elsket.

Fotograf Francesco Carovillano. Steinau an der Strasse, brødrene Grimms barndomshjem, i dag et museum

Museet i Steinau an der Strasse viser blandt andet diorama-format af brødrene Grimms eventyr

Hanau

Vi begynder eventyrruten i Hanau, 25 km fra Frankfurt am Main, hvor Jacob og Wilhelm Grimm blev født, og voksede op med deres forældre og tre andre brødre, indtil de var fem og seks år.

Hanau mistede store dele af sin historiske bygningsarv under 2. Verdenskrig, herunder det gamle byslot, 98 % af den gamle bydel og 80 % af hele Hanau.

I kontrast til den ødelagte bykerne rummer Hanau stadig velbevarede historiske områder i udkanten, såsom de gamle bindingsværksbydele i Hanau-Steinheim og det barokke Schloss Philippsruhe .

Ved brødrene Grimms fødselsmatrikel i Hanaus bymidte, er en mindeplade på husmuren til ære for familien. Her boede de til 1791, hvor faderen Philipp Wilhelm Grimm fik en stilling som distriktsdommer i Steinau an der Strasse, cirka 80 km fra Hanau.

På torvet foran byens rådhus hyldes Jacob og Wilhelm Grimm med en statue, hvor de eftertænksomt er i færd med arbejdet i en bog.

Foto: Githa Schultz. Philippsruhe Slot i Hanau

Foto: Githa Schultz. Museum ’German Goldsmith’s House’, er et af verdens vigtigste museer for smykker og hule varer

Brødrene sørger også for, at vi stopper op, eller går over i lyskrydsene i afbildninger, som henholdsvis røde og grønne figurer.

Men også skulpturer fra brødrene Grimms eventyr dukker op rundt omkring i byen som ’Djævelen med de tre gyldne hår’, der står ved et meget smukt bindingsværkshus, tidligere rådhus i den gamle bydel.

Umiddelbart ligner det et originalt 1500-tals bindingsværkshus, men bygningen er genskabt efter 1945, som en tro kopi af de oprindelige byggetegninger.

I dag huser bindingsværkshuset et af verdens vigtigste museer ’German Goldsmith’s House’ for smykker og hule varer.

I århundreder siden 1500-tallet har Hanau været kendt for sit rige miljø af guldsmede og forarbejdning af ædelmetaller.

Det gamle hyggelige torv ved Goldsmith-museet indbyder til kaffe og helst den originale Hanau brødrene Grimm-kage fra Konditori & Cafe Schien. Lige så talrige som brødrene Grimms eventyr er, lige så mange ingredienser, består den verdensberømte kage af: Mandler fra Grækenland, pistacienødder fra Mellemøsten, chokolade fra Sydamerika, valnødder fra Frankrig, Amaretto fra Italien og de fine krydderier fra Orienten.

Foto: Githa Schultz. Den originale brødrene Grimm-kage siden 1996 fra Konditori & Cafe Schien i Hanau

Brødrene Grimm

Jacob Grimm var kendt for sin ekspertise indenfor sprogvidenskab og folkloristik. Som grundlægger af den germanske filologi, var han også drivkraften bag indsamlingen og nedskrivningen af eventyr.

Wilhelm Grimm var kendt for sin dygtighed som sprogforsker og forsker indenfor tysk kultur og litteratur. Wilhelm var ansvarlig for at nedskrive og redigere mange af eventyrene.

Jacob og Wilhelm arbejdede tæt sammen, boede sammen i deres voksenliv, og delte hele livet deres viden og forskning, for at skabe den omfattende samling af folkeminder. Men de boede også sammen hele livet, fordi de ikke kunne leve uden hinanden.

Brødrenes søster Charlotte Amalie Grimm vævede perlearmbånd i 1800-tallet, det samme gør Kulturinformations rejsejournalist siden år 2000, da hun boede på Venice Beach i Californien

Philippsruhe Slot

Eller Schloss Philippsruhe, som det hedder i Tyskland tæt på Hanaus bymidte, er en storslået bygning, der huser et historisk museum for alle aldre, hvor en del af udstillingen er dedikeret til brødrene Grimm og deres arbejde.

Udover brødrene Grimm-udstillingen på slottet, får man også et indblik i adelens dagligdags interiør på de bonede og æstetisk flotte gulve.

På slottet vises i øjeblikket en udstilling af den tyske karikatur-og tegneserietegner Klaus Stuttmann, som i 2024 vandt Ludwig Emil Grimm-prisen, der er blevet uddelt hvert tredje år siden 2012.

Brødrenes lillebror Ludwig Emil Grimm havde talent for at tegne. Han studerede på Kunsthøjskole Kassel, hos Philip Otto Runge og ved Kunstakademiet i München. Ludwig Emil endte som kunstprofessor i Kassel, og leverede mange illustrationer til Jacob og Wilhelms eventyrbøger.

Jacob, Wilhelm og Emil, var bestemt ikke holdningsløse politisk, og brød sig ikke meget om søsteren Charlotte Amalie (født 1793 i Steinau) Grimms ægtemand Ludwig Hassenpflug, der som kurhessisk justits- og indenrigsminister i en konservativ regering, var indædt modstander af konstitutionalisme og liberalisme i Kurhessen.

Kurhessen eller Kurfyrstendømmet Hessen var et tidligere tysk land, der eksisterede fra 1803 til 1807 og igen fra 1814 til 1866, og svarer nogenlunde i dag, til det vi kender som delstaten Hessen.

Brødrene vendte Ludwig Hassenpflug ryggen, men værst eller måske morsomst af alt, lavede Ludwig Emil Grimm karikaturtegninger af Hassenpflugs stolte portrætter.

Og således kan man vel godt konkludere, at Philippsruhe-museet både hylder Jacob og Wilhelm Grimm, men også Ludwig Emil Grimm.

Slotsparken direkte ved floden Main er hver sommer vært for en berømt eventyrfestival til ære for brødrene Grimm, den kan opleves mellem maj og juli.

Når man lægger vejen forbi slottet, skal man også indtage et måltid i en tilstødende bygning ved slottet, i kælderrestauranten ’Restaurant Gewölbekeller’.

Menukortet byder på gastronomiske højdepunkter blandt andet perlehønebryst med ramsløgsfyld, ratatouille og gnocchi med liflige vine til. Man føler sig lidt royal under restaurantens hvælvingsloft, fantasifuldt indrettet med en unik atmosfære, perfekt service og en sanseoplevelse, hvor Karens Blixens ’Babettes Gæstebud’, pludselig dukker op for det indre øje, og tænderne løber i vand.

Foto: Githa Schultz. Hovedret på Restaurant Gewölbekeller ved Philippruhe Slot bestående af perlehønebryst, ramsløgsfyld, ratatouille og gnocchi

Steinau an der Strasse

Det er som at bevæge sig fra nybygget lidt mussegrå virkelighed efter 2. Verdenskrig i Hanaus centrum, til eventyrlige gamle bindingsværkshuse fra 1500-tallet i Steinau, hvor brødrene tilbragte deres barndom i et hus ved Steinau an der Strasse, som taget ud af et eventyr.

Det var også her, brødrene har beskrevet tiden som deres mest lykkelige, hvor de legede sorgløst i de fantasifulde omgivelser med tætbevokset skov omkring.

Huset er i dag indrettet som et fint lille museum, et sted man kan bruge rigtig lang tid på, fordi her er så meget glæde, patina og sjæl, i en fin blandingsudstilling for børn og voksne.

I et rum på museets vægge hænger Grimms eventyr i diorama-format, oprindeligt et græsk sammensat ord af dia, der betyder ’gennem’ og horama, der betyder ’syn/skue’. En fryd for øjet og et rent eventyrligt slaraffen-landskab at kigge ind i.

Steinau an der Strasse hentyder til, at Steinau lå ved den eneste transportvej mellem Frankfurt og Leipzig, hvor handelsrejsende søgte ly for natten, når de rejste til og fra markeder i storbyerne.

Steinau var berygtet for de mange tyve, der lå på lur i de mørke skove, klar til overfald og tyveri. I museets have kan man se et stykke af den gamle ujævne romerske brostenslandevej, en strækning på 400 km mellem Frankfurt og Leipzig, hvor transportdyret dengang var hest.

Ved Steinau an der Strasse er der også mulighed for en 45 minutters fysisk gåtur, toppet med en VR-oplevelse i brødrenes barndomslandskab. Med stop ved steder som den smukke have omkring brødrenes hjem, noget der kunne minde om det tårn Rapunzel sad i, eller stop ved byens brønd, mens familien Grimms liv passerer revy gennem VR-brillen.

Helhedsindtrykket i Steinau og guiden i Rødhætte-kostume er som et kærligt eventyrkram, og en vidunderlig tidslomme at opholde sig i; lutter idyl og et sted man slet ikke har lyst til at forlade for hurtigt.

Den eventyrlige drømmevirkelighed i barndommens landskab ender brat, da brødrenes far pludselig dør i 1796, hvilket fører til økonomiske vanskeligheder. Moderen Dorothea må en kort tid flytte ind med sine seks børn på Huttensche Hospital, som dengang var Steinaus fattighus, men får økonomisk hjælp fra familie, og kan dermed købe den ene halvdel af huset fra Old Winery i Steinau.

Jacob og Wilhelm 11 og 10 år flytter i 1796 til Kassel, hvor de bor hos en tante, som betaler for deres skolegang på Lyceum Friedericianum.

De arbejder efter skole for at hjælpe moderen med økonomien, og Jacob bliver familiens overhoved. Moderen presser på med lidt desperate breve til Jacob: ”Du og Wilhelm må blive ved med at dygtiggøre jer, så I kan forsørge familien”. Da Jacob og Wilhelm er 18 og 17 år, slutter skolegangen i Kassel. De påbegynder jurastudiet i Marburg, og her opholder de sig i 3-4 år.

Marburg

Marburg er en perle af en middelalderlig universitetsby på eventyrruten, der rejser sig i horisonten med slotsspir og St. Elisabeth kirkens tårne fra 1200-tallet. En af de første gotiske kirker i Tyskland til ære for Sankt Elisabeth af Thüringen, som levede i Marburg.

Den gamle bydel er fuld af liv og unge studerende, som under studier bor i byens bindingsværkshuse, ligesom da brødrene Grimm studerede jura der.

Slotskomplekset fra 1100-tallet på toppen har en særlig bemærkelsesværdig fyrstesal med en træportal, der giver et unikt indblik i fortidens hofliv.

Foto: Githa Schultz. Som i eventyret Tornerose dukker de smukkeste haver op på eventyrstien, på vej til slottet i Marburg

Foto: Githa Schultz. Den 900 år gamle brønd i grotten ved foden af slottet, på toppen af Marburg, er 98 meter dyb

På den 1, 5 km lange eventyrsti til fods mod slottet ad stejle smalle gyder, møder man frodige rosenbuske, der vokser som haver på middelaldermure. Og da vi når slottets fod, og kigger langt opad, står Askepots tabte sko, og venter på den lykkelige afslutning.

Ved slottet føres vi hen til en grotte med en 900 år gammel brønd, efter sigende bygget af to fanger. For udover at slottet har været beboet af adelige, har det også på et tidspunkt i historien, været et fængsel.

Brønden er 98 meter dyb, og vores guide hælder vand ned, en ganske speciel oplevelse med lysspil på brøndens murstensvægge, der henviser til Grimm-eventyret ’Det blå lys’.

Det tager sin tid, før man hører plasket i dybet, der gør det ellers diamant-funklende vand langt nede, kortvarigt sort.

På universitetet i Marburg i starten af 1800-tallet, bliver brødrene Grimm stærkt inspireret af deres professor Friedrich Carl von Savigny. En fremtrædende jurist og tænker, som var fortaler for den historiske retsvidenskab, og som især havde stor indflydelse på Jacob Grimm.

Savigny opmuntrer brødrene til at studere germansk og middelalderlig kultur, hvilket senere bliver fundamentet for deres interesse i folkeminder, sprog, myter, og senere i arbejdet med sprogvidenskab.

Oplevelsen i Marburg åbner brødrenes øjne for idéen om national kultur og identitet, hvilket er i tråd med den romantiske bevægelse, der præger tiden.

Kassel

Brødrene Grimms tid i Kassel efter jurastudierne i Marburg, var både fagligt og kulturelt afgørende for deres liv og virke.

De fik arbejde i den hessiske statsadministration som bibliotekarer ved det kongelige bibliotek i Kassel.

Det gav dem adgang til store bogsamlinger og historiske kilder – ideelle betingelser for deres videnskabelige og sproglige arbejde.

Det var også i Kassel, at de for alvor påbegyndte deres berømte arbejde, med at indsamle og udgive folkeeventyr.

Arbejdet på biblioteket i Kassel lagde grundstenen til deres senere sprogforskning, især tysk grammatik og ordbogsarbejde.

Brødrene levede ofte nøjsomt og delte bolig i byen.

Foto: Githa Schultz. Forret på restaurant Renthof i Kassel bestående af farverig aspargessalat, vilde urter og stegt tempeh med et glas Pinot Gris, tør, fra Genheimer-Kiltz vingård, Nahe

Brødrene Grimm havde deres skolegang på Lyceum Friedericianum i kassel. I dag huser bygningen documenta-og Museum Fridericianum, en non-profit organisation, der støttes af byen Kassel og delstaten Hessen som aktionærer. Foran bygningen står Joseph Beuys’ documenta-værk ’7000 egetræer – byforgrønnelse i stedet for byforvaltning’

Herkulesmonumentet

Nøjsomhed kan man til gengæld ikke påstå, ligger til grund for det kæbedroppende storslåede barokke Herkulesmonument, der stod færdigt i 1717 i Kassel, og troner i mere end 60 meters højde på et 526 meter lille bjerg.

Herkulesmonumentet blev opført på initiativ af landgreve og feltmarskal Karl af Hessen-Kassel, (regent 1670-1730) som et symbol på magt, pragt og storhed. Monumentet, består af en 30 meter høj oktogon (ottekantet bygning), en 20 meter pyramideformet base og krones ovenpå pyramiden af den godt 8 meter høje Herkules i kobber; vi skal forestille os, at vi ser Herkules på bjerget Olympen.

Herkulesmonumentet er udgangspunktet for et 350 meter langt kaskade-kunstværk, der løber ned ad bjergsiden gennem terrasser, vandfald, fontæner, akvadukt, og ender i et fyrværkeri af et springvand; et majestætisk syn hele vandvejen ned i både barok- og romantisk stil.

Man trækker på smilebåndet af den noget stortænkende måske lidt selvnydende Karl, som døde i en høj alder, og som nok satte lighedstegn mellem sig og den græske gud Herkules, der stod for styrke, mod og udholdenhed.

Herkulesmonumentet er et af Nordhessens mest markante vartegn og udgør hjertet i Bergpark Wilhelmshöhe – et barokanlæg for foden af Herkules-herligheden, der er optaget som UNESCO Verdensarv.

Foto: Githa Schultz. På vej ned fra Herkulesmonumentet ser vi et af vandkaskaderne, på det 350 meter lange vandkunstværk. Publikum begejstres, når der bliver tændt manuelt for vandet ved hver station, og ingen af vandkaskaderne er drevet af elektricitet

Foto: Githa Schultz. Vejrguderne havde valgt at hylde Herkulesmonumentet ind i tåge. Men her kan man få en ide om landgreve Karls ideer ad vandvejen, 350 meter ned fra det 525 meter lille bjerg

GRIMMWELT

Wilhelm Grimm møder Henriette Dorothea i Kassel, og gifter sig. Og Jacob, ja han bor sammen med dem, for brødrene har jo svoret, at deres veje aldrig skal skilles.

Det bliver et hushold med tre voksne og fire børn, og Dorothea eller Dortchen, som hun blev kaldt, bidrog væsentligt til Grimms eventyrsamling. Det antages, at hun fortalte op mod 40 af de eventyr, som blev nedskrevet. Udover det var hun også ferm til det udvidede hushold og kreativ i et køkken. Hendes evner er også en del af udstillingen på GRIMMWELT.

GRIMMWELT Museum kan i år fejre 10-års jubilæum. Museet ligger i en smuk moderne bygning på en bakketop, med mange udstillingshøjdepunkter, og ikke mindst en omfattende udstilling fra A-Z, der viser hvordan brødrene Grimm arbejdede med det tyske alfabet til ordbogen.

Brødrene sendte eksempelvis breve rundt i Europa, og skrev til familie, venner og bekendte: ”Vi arbejder på bogstavet B, har I nogle historier, sætninger eller ord omkring B”? Og på den måde fandt de inspiration til ordbog.

Det er også på GRIMMWELT, at Kassels anden UNESCO Verdensarv fra 2005, befinder sig, nemlig brødrene Grimms håndtrykte kopier af eventyrudgivelserne "Children's and Household Tales".

I arbejdet med ordbogen når brødrene Grimm til bogstavet F i 1859, hvor Wilhelm dør, og Jacob dør fire år senere i 1863; resten færdiggøres af andre efter brødrenes død.

Rejsejournalisten for Tidsskriftet KULTURINFORMATION bliver aldrig for voksen til at kaste sig ud i eventyr,

og ind i fortællingen om Hans og Grete og honningkagehuset på Museum GRIMMWELT

documenta

Kassel, der ligger i en dal, omgivet af små bjerge og bakker, er også verdenskendt for den internationale kunstudstilling ’documenta’.

’documenta’ blev grundlagt i 1955 af kunstprofessor Arnold Bode, som ville bringe moderne kunst tilbage til Tyskland, efter nazisternes forbud mod "entartete Kunst" (degenereret kunst).
Udstillingen viser samtidskunst i mange former som installationer, maleri, skulptur, performance, film og lydkunst. Udstillingen der foregår hvert 5. år, varer i 100 dage på museer, gader, parker og uventede byrum i Kassel.

I 2027 vises næste documenta, i mellemtiden kan man opleve nogle af de permanente værker. Eksempelvis værket ´7000 egetræer – byforgrønnelse i stedet for byforvaltning’, skabt af den tyske kunstner Joseph Beuys til documenta 7 i 1982. Værket består af 7000 egetræer, plantet rundt omkring i Kassel, og hvert træ er ledsaget af en basaltsten som markør.

Det tog fem år at gennemføre værket, der stod færdiggjort i 1987, ét år efter Beuys' død.

Joseph Beuys besøgte på et tidspunkt den danske kunstsamler Finn Falkersby i Svinget på Amager. Han fortalte ofte KULTURINFORMATIONs rejsejournalist om den store Beuys, der havde besøgt ham, siddet i hans sofa, spildt skotske Laphroigh-dråber i den, udover at have overnattet på sofaen, der siden Beuys´famøse besøg, aldrig måtte renses.

Brødrene Grimm & H.C. Andersen

I Danmark har vi jo vores egen eventyrkendis H. C. Andersen, som blev født 20 år senere end Jacob Grimm, og intet tyder på, at H. C. Andersen og brødrene Grimm nogensinde mødte hinanden.

H. C. Andersen kan have været inspireret af brødrene Grimm, da han eksempelvis skrev eventyret om Tommelise, der kan lede tankerne hen på Grimms ’Tommeliden’.

Brødrene Grimm og H. C. Andersens eventyr har haft lige stor langtidsholdbarhed og gennemslagskraft på alverdens sprog, skrevet på vidt forskellige livspræmisser, og måder at formidle eventyr på. Hvor hr. Andersen mere digtede på kunsteventyrlig vis, mens brødrene Grimms folkeeventyr, er noget mere dystre, men yderst detaljerige.

Hr. Andersens lidelser, der var af noget mere forfængelig karakter end brødrene Grimms, er en af årsagerne til, at jeg finder brødrene Grimms liv langt mere interessant at rejse i, end H. C. Andersens.

Jeg er også nødt til konstatere, at H. C. Andersens verdensnavlestreng i Odense, er noget mere fladt og ueventyrligt at rejse i, end brødrene Grimms bevægelser gennem det tyske rige af uendelige smukke bakkelandskaber, middelalderbyer, fine restauranter, små cafeer ad smalle eventyrlige stejle gyder, bindingsværkshuse på mini-bjergskråninger; alt sammen oplevelser der fremmer rejselysten for enhver sjæl.

Det eventyr der kommer tættest på brødrene Grimms ubrydelige bånd og indbyrdes forhold, er det noget mindre kendte eventyr om søstrene ’Snehvid og Rosenrød’.

I Marburg får jeg øje på en ung kvinde, som sidder ligeså stille på en mur næsten oppe ved slottet, mens hun flittigt skriver noter, måske i en dagbog! Og ind imellem lader hun blikket vandre eftertænksomt ned over byens gamle tage, videre ud over det smukke landskab og Lahnfloden.

Et syn der ligeså vel kunne være foregået i brødrene Grimms tid. Et syn der fortæller mig, at uanset alverdens hærgen som krige, ødelæggelser, sygdom, død, naturkatastrofer og personlige lidelser gennem årtusinder, vil det skrevne ord specielt af genier som brødrene Grimm, eller den unge kvindes notater måske også overleve, når tiden ellers sletter alle spor.