KUNSTHAL CHARLOTTENBORG:

’Canopy Collapse’ – Aleksandra Domanović

✮✮✮✮✮

' ……. Aleksandra Domanović har format og styrke nok til at kunne stå alene. Det skyldes hendes bredde, indsigt og nysgerrighed, og ikke mindst mangfoldigheden i værkerne …. '

– Louise Frevert, KULTURINFORMATION

Aleksandra Domanović (f. 1981), Novi Sad-Serbien, er uddannet grafisk designer, men har i mange år arbejdet ad flere spor: teknologi, historie og kultur og hendes materialevalg er aldrig givet på forhånd. Hun har en kritisk tilgang til omverdenen og afsøger, hvordan identitet og sociale fortællinger skabes i et samfund. Det er kunstnerens første soloudstilling i Skandinavien og indeholder værker fra de sidste femten år. Domanović undersøger bl.a. hvordan internettet, køn og kulturel hukommelse, påvirker vores identitet. Det vises f.eks. i et værk som ’Turbo Skulpture’.

Skulpturer af politiske ledere

Dette værk gør et stort indtryk på en. En videoinstallation Aleksandra startede i 2009 og som hun stadigvæk arbejder på, fordi der hele tiden kommer nye skulpturer til. Gang på gang bliver man forbavset over, hvor forskellige kulturer kan være, selv inden for relativt korte afstande. Josip Broz Tito regerede i Jugoslavien 1953-1980. I det næste årti var der mange spændinger mellem de jugoslaviske republikker, og det gamle Jugoslavien ophørte med at eksistere i 1992. Fra Titos start som præsident og til opløsningen, var der billeder og skulpturer af ham og andre socialistiske personer overalt. De blev fjernet fra det offentlige rum og nye skulpturer blev opsat.

Affotografering, Benni Johansson

Nye skulpturer

Dét var monumenter af ikoniske personligheder fra populærkunstens verden: Bruce Lee, Bob Marley, Rocky Balboa og mange flere. Lige når man oplever det, er det helt absurd, men langsomt forstår du meningen. Man ønskede ikke at rejse monumenter over personer, der ville relatere til landets etniske eller politiske fortid, men i stedet bevæge sig væk fra den. Hvis der ikke er nogen inden for rækkevidde, må man jo se sig om andre steder, det kunne f.eks. være Hollywood, for at vise, at det var muligt på alle måder at udviske grænser. Lige når man ser videoen strejfer tanken dig, at det er en joke, men det er ramme alvor. Det er noget for sig selv. Bemærkelsesværdigt. Det er jo en kæmpe folkelig protest. Det er hvad jeg vil kalde ’kunstnerisk dokumentarisme’. Vi oplever her en flydende grænse mellem billedkunst og dokumentarfilm.

Josip Broz Tito og en jordart

Vi dvæler lidt ved Titos portrætter, der hang i alle skolers klasseværelser, også kunstnerens. Domanovićs computergenerede hybride portræt af Tito, er baseret på kunstnerens eget minde. Portrættet er fremstillet på en måde så det ligner litium, og baggrunden viser jadarit blandet med jord og sten. Jadarit er er en sjælden jordart fundet i den serbiske Jadar-dal. Et silikatmineral indeholdende litium og bor. Nødvendige metaller til omstilling af grøn energi. Jadaritten er nu blevet en central brik i sikringen af EU’s kritiske råstoffer. I juni 2025 gav Europa-Kommissionen sin officielle opbakning til minen i Jadar-dalen. Det er ikke faldet i god jord, og der er vedvarende og omfattende protester, grundet minedriftens omfattende miljøpåvirkning.

Science fiction og faktuel videnskab

Aleksandra Domanović har en særlig interesse i science fiction. Det afspejler den store installation ’Things to Come’. Der er ophængt en serie transparente folier ned fra loftet, med motiver fra fem udvalgte film. Alle med en reference til kvindekroppen og hvordan genren har iscenesat spørgsmål om køn og handlekraft. Hun bruger bl.a. Demon Seed, Blade Runner-82, Alien, Prometheus og den kvindelige hovedfigur fra den japanske animerede film ’The Girl Who Leapt Through Time, 1967.

Værket ’A Note From Boris Ephrused to James Watson’, er endnu et eksempel på hvordan Domanović fletter videnskab og kunst sammen. Meterhøje sokler af A4-papir har print på siderne og står side om side med alle mulige motiver fra det tyrkiske styre og politiets kamp mod demonstranterne. Det har til grund i et brev fra 1958, fra Boris Ephrused til James Watson, der var med til at opdage DNA- molekylets struktur. Papir, brev, print, mennesker, igen tydeliggør Domanović elegant tingene for os.

Et af de mere monstrøse værker er en fire meter høj stele, der bærer en kalv. For enden af dens arme, belagt med messing, sidder to 3D-printede versioner af den første højteknologiske håndprotese, Beograd-hånden, der går igen i mange af Domanovićs værker. Domanovićs mor var radiolog og havde en privat klinik for ultralydsscanning. Domanović har et nært forhold til teknik og er interesseret i hvad det betyder, og hvad det er og gør, når vi ser maskinens billeder. Denne skulptur er et godt eksempel på kunstnerens blanding af hybridskulptur, historiske referencer, produktionsmetoder og materialer.

Teknologi som kunst på Charlottenborg

’Canopy Collapse’ er en interessant udstilling. Ved at vi får et tilbageblik på kunstnerens værker kommer der helt automatisk en rød tråd af kontinuitet. Domanović værker er velfunderede og har underbyggede ideer. Materialevalget er vigtigt og det gør formen sekundær. Hun er god til at gøre beskueren opmærksom på, hvordan teknologi former vores fælles hukommelse. På tværs af skulptur, video, fotografi og digitale medier, udforsker Domanović teknologi med et kønsbevidst blik. Hun har heller ikke glemt sine rødder, Domanović viser os at der var visionære jugoslaviske eksperimenter med tidlig computerteknologi, der har været med til sætte aftryk på nutidens digitale netværk og kultur.

Vi kommer vidt omkring på udstillingen. Aleksandra Domanović har format og styrke nok til at kunne stå alene. Det skyldes hendes bredde, indsigt og nysgerrighed, og ikke mindst mangfoldigheden i værkerne.