film | anmeldelse: TOY STORY 5
✮✮✮✮✮
' …… Legetøj SKAL eksistere i en verden præget af teknologi, og det kan desværre nok på sigt blive en kamp mellem teknik, fantasi, fællesskab og leg. Men vi er mange der vil kæmpe for at kunne lege hele livet …. '
– Louise Frevert, KULTURINFORMATION
TOY STORY-filmene har igennem mange år været uhyre populære og endelig er den længe ventede femmer kommet. I denne film er personerne de samme, men historien har fået endnu et nyt twist og har flere klare budskaber, eksempelvis om fællesskab, samhørighed og ikke mindst det omdiskuterede emne om børns skærmtid. Og en meget humoristisk vinkling er at hovedpersonerne er blevet ældre, Woody har fået mave og en skaldet plet på issen. Man morer sig.
Filmen foregår efter begivenhederne i TOY STORY 4. Woody lever ikke længere hos Bonnie (kaldet Bolette på dansk), men hjælper sammen med Bo Peep forladt legetøj med at finde nye børn, mens Jessie overtager lederrollen hos Bolettes legetøj, støttet af Buzz Lightyear, som hendes nærmeste partner. Han er forelsket i Jessie.
Et tilbageblik
Vi starter med et flashback til en lykkelig tid for dukken Jessie, da hun boede hos sin første pige Emily. Dengang legede alle med legetøj. Jessie er filmens følelsesmæssige centrum, for hele filmen fortælles gennem hende og dykker ned i tidligere oplevelser med at blive forladt af sin ejer Emily. Det viser sig ikke at være helt korrekt, men det skal ikke spoiles her.
iPad og SoMe
Bolette er Jessies ’nye pige’, og hun elsker at lege med alt sit legetøj. Hun kan ikke forstå at ingen vil lege med hende. Hendes veninder siger at de ikke længere leger med legetøj. Hendes forældre køber en iPad til hende, Lilypad. Endelig bliver hun optaget i en gruppe og inviteret. Hun får en legeaftale og tror at hun skal lege, men de tre andre piger hun møder, sidder hele tiden med deres skærme. Bolette er knust. Lilypad bliver derfor hurtigt centrum i hendes liv og hun begynder at bruge mindre og mindre tid på sit legetøj og det bliver pakket væk. Men hun er ulykkelig og ensom.
Fritiden og legetiden stjæles
Mørke skyer trækker sig sammen over legeværelset. Buzz, Woody, Jessie og resten af legetøjet står nu over for deres hidtil største nye trussel, en fare der kan sætte legetiden på spil. For Lilypad har helt sine egne idéer om, hvad der er bedst for Bolette. Den overtager hendes fritid og lokker hende til at bruge mere og mere tid på den. Lyder det velkendt?
Filmen samler også op på et par småting, hvad nogen ville kalde løse ender. Woody vender f.eks. tilbage til gruppen, da situationen med Bolette bliver alvorlig. Han og Buzz genforenes. De to gamle venner er ikke altid nødvendigvis enige om, hvordan problemerne skal løses. Deres konflikter hinanden imellem må træde i baggrunden, og de opdager at stædighed ikke altid betaler sig.
Filmens tematik er aktuel, relevant og modigt beskrevet. Har legetøjet mistet sin værdi som en del af et barns opvækst? Er vi nået dertil, at techgiganterne har haft sin definitive indmarch i børneværelset? Er leg og kontakt blevet en saga blot?
Spørgsmålet er ikke bare, om legetøjet kan få Bolette til at lege med det igen, eller om klassisk fantasileg overhovedet har en plads i en verden fyldt med skærme og digitale oplevelser, men om at lege i det hele taget og ikke mindst have socialt samvær. Ja tro det hvem der vil, men svaret bliver givet i filmen.
KULTURINFORMATIONs junioranmelder, Winston på 6 år
På vejen hjem, talte Winston og undertegnede om det at lege med sit legetøj i hverdagen. Børneværelserne bugner med legetøj, og Winston leger med Lego, og mere med legetøj i weekenderne. Og han fortalte også om sin iPad og musik. Så kan man ud fra en sådan stikprøve konkludere, at legetøj er passé? Næppe, men der er et eksistentielt problem for hvor meget bliver der egentligt leget med de bunker af legetøj, som ligger rundt omkring i børneværelserne?
Er Lilypad ond? Det kunne se sådan ud, men nej. Lilypad er jo ikke en rigtig bølle, men en teknologisk enhed der mener, at den ved, hvad der er bedst for Bolette. Den repræsenterer skærmverdenens tiltrækningskraft og udfordrer hendes stillingtagen til legetøjets rolle og værdi i hendes liv. Og hvordan kan et barn på ni-ti år det?
Venskaber med rigtige venner
Vi kommer vidt omkring i TOY STORY 5. Jessie kæmper for at bevare sin betydning for Bolette, hun vil have hende til at være barn så længe som muligt. Buzz, Woody og det andet legetøj, forsøger at konkurrere med Lilypad. Denne nye figur trækker Bonnie væk fra almindelig leg. Derved berøres også venskaber generelt – skal man ikke bare acceptere forandring og gå på kompromis med sine værdier? Og som nævnt, er det store tema børn og skærmtid.
Winston vil hellere lege og snakke
Winston var meget begejstret. Mange ting var åbenbart væsentlige i filmen for ham, blandt andet at legetøjet blev genfundet og at alle havde det godt, både legetøjskaraktererne og menneskene og at man ikke behøver at sidde med sin iPad hele tiden. Faktisk ville han ikke engang se fjernsyn om eftermiddagen da vi kom hjem. Winston ville hellere fortælle og lege. Ja, måske var det en afsmittende effekt af filmen.
Legetøj SKAL eksistere i en verden præget af teknologi, og det kan desværre nok på sigt blive en kamp mellem teknik, fantasi, fællesskab og leg. Men vi er mange der vil kæmpe for at kunne lege hele livet.
TOY STORY 5 er instrueret af Oscar-vinder Andrew Stanton, Find Nemo, 2004, og Wall-E, 2009, og produceres af Lindsey Collins. Filmen får original musik af en anden Oscar-vinder Randy Newman, ’If I Didn't Have You’ fra filmen Monsters, 2002 og ’We Belong Together’ fra TOY STORY 3, 2011.
Filmen vises både på engelsk og dansk:
Danske stemmer: Preben Kristensen-Woody, Thomas Eje-Buzz Lightyear, Puk Scharbau- Jessie, Neel Rønholt-Lilypad, Betty Melville-Bonnie/Bolette, Anders Bircow-Rex, Lasse Rimmer-Smarty Pants/Blæremås, Molly Egelind-Snappy, Alexandre Willaume-Atlas, m.fl. Originale stemmer: Tom Hanks-Woody, Tim Allen-Buzz Lightyear, Joan Cusack-Jessie, Greta Lee-Lilypad, Scarlett Spears-Bonnie, Wallace Shawn-Rex, Conan O'Brien-Smarty Pants, Shelby Rabara-Snappy, Craig Robinson-Atlas, m.fl. Instruktør: Andrew Stanton. Producer Lindsey Collins.
film | anmeldelse: TOY STORY 5 – bestil billetter her
film | anmeldelse: TOY STORY 5 – se trailer her
film | anmeldelse: TOY STORY 5 er skrevet af Louise Frevert, KULTURINFORMATION
Redaktion: Jesper Hillestrøm
Toy Story 5 (2026) — English Abstract
Disney and Pixar's long-awaited fifth instalment in the Toy Story franchise — directed by Academy Award-winner Andrew Stanton and produced by Lindsey Collins — arrives thirty years after the original film's Danish theatrical release. Woody (Tom Hanks), Buzz Lightyear (Tim Allen) and Jessie (Joan Cusack) face their most existentially challenging adversary yet: not a rival toy, but Lilypad (Greta Lee), a sentient tablet device with her own convictions about what is best for their child Bonnie. The film's central thematic preoccupation — the displacement of imaginative, social play by screen-based technology in contemporary childhood — is rendered with considerable narrative intelligence and emotional generosity, situating the familiar cast of characters within a cultural debate of genuine urgency. New ensemble additions include Smarty Pants (Conan O'Brien), Atlas (Craig Robinson) and Snappy (Shelby Rabara). The Danish-language version features the returning voices of Linie 3 comedians Preben Kristensen (Woody), Thomas Eje (Buzz Lightyear) and Anders Bircow (Rex), joined by Puk Scharbau as Jessie, Neel Rønholt as Lilypad, Alexandre Willaume as Atlas and Lasse Rimmer as Smarty Pants. Reviewed by Louise Frevert, with additional perspective from six-year-old junior reviewer Winston.