Film

FILMANMELDELSE | De Gaulle: Frihedens Stemme

FILMANMELDELSE | De Gaulle: Frihedens Stemme

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE | De Gaulle: Frihedens Stemme

 

 

 

 

 

 

 

✮✮✮✮✮

 

 

 

 

 

 

 

 

' ….. spændende som en kriminalroman ….. '

– Lene Pia Madsen, KULTURINFORMATION.org

 

 

 

 

 

 

 

FRIHEDEN KOM MED EN PRIS

Hvordan fortælles historien? Man siger, at det er sejrherren, som skriver historien, og i vores tid har amerikanernes vinkel været den, man som borger i den vestlige verden har haft som sin. Men hvad hvis der er en anden? Her er en unik mulighed for at opleve historien fortalt fra fransk side – og lad mig sige det med det samme: den har ikke amerikanerne som helte. Tværtimod.

 

En note før vi begynder: man skal ikke have fine fornemmelser, når man går ind og ser anden del af Antonin Baudrys storværk om den franske general og krigshelt Charles de Gaulle. Her er malet med den meget brede pensel, patos står i kø og skuespillerne SPILLER skuespil. Vi er ikke ude i små sarte halvfortalte kvæder. Publikum er helt tæt på ørkenstøvet, de bonede gulve og på gaden sammen med modstandsbevægelsen, uden et sekund at miste en pointe. Her fortælles historien, så den kan mærkes helt nede på bageste række. Når det er sagt, så er det hele fantastisk underholdende og så rørende i den sidste sejrsrus i Paris’ gader, at Deres anmelder måtte fælde en tåre.

 

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE | De Gaulle: Frihedens Stemme

Foto: Malgosia Abramowska

 

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE | De Gaulle: Frihedens Stemme

Foto: Malgosia Abramowska

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE | De Gaulle: Frihedens Stemme

Foto: Malgosia Abramowska

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE | De Gaulle: Frihedens Stemme

Foto: Malgosia Abramowska

 

 

 

 

 

 

 

Første del – Modstandens Pris

I første del af historien om de Gaulle (’De Gaulle: Modstandens Pris’) ser det sort ud for Frankrig. Man indsætter marskal Petain som regeringsleder og overgiver sig uden nævneværdig kamp, da tyskerne invaderer i 1940. Petain – og ikke mindst øverstkommanderende for den franske flåde admiral Darlan – er, om ikke i ledtog med tyskerne, så dog meget servile overfor Hitler, og det falder general de Gaulle for brystet. Han har kun foragt til overs for at give op uden kamp, og fortsætter, efter at være sendt i landflygtighed i London, ufortrødent med at sammensætte en modstandshær, som udenom regeringstoppen fortsætter kampen om Frankrigs selvstændighed og overlevelse som nation.

 

Det indebærer at de Gaulle går imod Petains udtrykkelige ordre om at alle franske – også i Algier og det øvrige Afrika – står under Petains kontrol, og de Gaulle dømmes til døden in absentia som landsforræder, men fortsætter med bl.a. den engelske regeringsleder Winston Churchill som hemmelig allieret. En alliance som har store tab og store beslutninger på samvittigheden, men for begge mænd gælder et højere mål. Gå i biografen og se den, den går stadig, og det er et must at se den først, så man som publikum er på omgangshøjde, når man skal se anden del (’De Gaulle: Frihedens Stemme’).

Andel del – Frihedens Stemme

I anden del er Amerika gået ind i krigen på Europas side, men for Roosevelt er de Gaulle en sten i skoen. Den besværlige general makker ikke ret, og med et ego på størrelse med Eiffeltårnet, bliver øgenavnet: Divaen, hængende. De Gaulle på sin side er velbegrundet bange for, at Europa vil blive Versalstater under amerikansk styre, når krigen er forbi, og fortsætter uden tøven sin egen plan om at komme englænderne til hjælp, ved at købe dem tid til at få tropper og materiel frem, inden tyskerne når Tobruk. Når Rommel frem før englænderne er klar, er England de facto ude af krigen.

 

Det lykkes for en lille hær på 3.000 Frie Franske (de Gaulles navn for sin modstandshær) mod Rommels 30.000 mand, at holde tyskerne stangen, og Churchills bånd til de Gaulle bliver stærkere på trods af Roosevelts modstand. Det er lidt af en balanceakt, og rævekager bages i begge lejre. De Gaulle selv viger ikke en tomme, og er ved at flå de sidste hår ud af Winstons tyndhårede isse. Som publikum er vi skiftevis fulde af beundring og fulde af raseri over den stædige djævel, men for de Gaulle er der et højere mål: Frankrigs frihed. ”Ligner jeg én der flygter”, spørger han retorisk, da dødsdommen overbringes. Nej, det gør han helt bestemt ikke.

 

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE | De Gaulle: Frihedens Stemme

Foto: Malgosia Abramowska

 

 

 

 

 

 

 

 

Film skal ses i biografen

Foto: Malgosia Abramowska

 

 

 

 

 

 

 

Film skal ses i biografen

Foto: Malgosia Abramowska

 

 

 

 

 

 

 

 

Skal ses i biografen

I første del følger vi dannelsen af den franske modstandsbevægelse, som efter mange ofre – også de ultimative – får større og større fodfæste blandt franskmændene, mens de Gaulle og hans mænd er i gang udenlands. I anden del er modstandsbevægelsen en faktor og er den medvirkende årsag til, at de Gaulle ender med at erstatte den række af papgeneraler, Roosevelt og Churchill har indsat for at holde stivnakken ude. Den historie skal ses ufortalt i biografen. Den er spændende som en kriminalroman.

 

Da de allierede langt om længe går i land på strandende i Normandiet d. 6. juni 1944 under operation Overlord, og krigen endelig kan vindes, står de Gaulle som den principfaste vinder og Frankrigs nye håb. Eftertiden har efterladt generalen (og præsidenten) de Gaulle med en nærmest sakral hellighed over sig, men sandheden er, at han var elsket, men også frygtet og ligefrem hadet for sin konfrontatoriske stil og uvillighed til at vige en tøddel. Skal man dog tro den franske historie, og det vælger vi at gøre her, var han den udslagsgivende kraft, som sikrede de allierede sejren over tyskerne – og for det, bør vi være ham evigt taknemmelig.

 

Husk at historietimen skal ses i biografen – start med del 1, og tag derefter del 2 – og når de er så spændende, som her, er der ingen tid at spilde.

 

 

 

 

 

 

 

 

Film skal ses i biografen

Foto: Malgosia Abramowska

 

 

 

 

 

 

Film skal ses i biografen

Foto: Malgosia Abramowska

 

 

 

 

 

 

 

 

Instruktør: Antonin Baudry. Medvirkende: Simon Abkarian, Anamaria Vartolomei, Niels Schneider, Simon Russell Beale, Thierry Lhermitte, Karim Leklou

 

 

 

 

FILMANMELDELSE | De Gaulle: Frihedens Stemme – find den i biografen på filmportalen lanterna.dk

 

 

 

 

FILMANMELDELSE | De Gaulle: Frihedens Stemme – få mere information

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LÆS OGSÅ:

 

SKYGGEN I MIT ØJE – en film af Ole Bornedal

 

ERNA I KRIG – en filmanmeldelse

 

DE FORBANDEDE ÅR 2 – en filmanmeldelse

 

FØREREN OG FORFØREREN

 

VIFTEN – en filmanmeldelse

 

 

 

 

 

 

FILMANMELDELSE | De Gaulle: Frihedens Stemme er frembragt af kulturskribent Lene Pia Madsen, KULTURINFORMATION

Redaktion: Jesper Hillestrøm