AKTUELT Film Kunst Litteratur Musik Rejser Teater

Jesper Hillestrøm: KULTURINFORMATION

Jesper Hillestrøm

AKTUELT fra KULTURINFORMATION sommer 2022

 

Diane Arbus: FOTOGRAFIER på Louisiana

Fotokunst af Diane Arbus

 

Sommeren er over os, og byder på mange kulturbegivenheder, der kan opleves lige netop nu – Her er vores aktuelle NEWS Alerts. Designmuseum Danmark genåbner den 19. juni, med en lang række smukke udstillinger i ærmet. Endelig kommer der jazz rundt i hele landet, og CPH Jazzfestival finder sted fra fredag den 24. juni til søndag den 10. juli. Se program for Copenhagen Jazzfestival her.

 

TIVOLI

TIVOLI er trådt ind i sin 180. sæson. En masse entertainment, underholding, fredagsrock, jazz og Tom Jones er tilgængeligt i den gamle have i hjertet af København – tjek programmet her.

 

 

 

KUNSTUDSTILLINGER

Louisiana Museum of Modern Art er på banen med en lang række udstillinger. Fotokunst af Diane Arbus. Vi finder også udstillingen FORENSIC ARCHITECTURE – VIDNER på Louisiana som er den femte udstilling i en række om Arkitekturens værksteder. Tidligere har vi anmeldt ‘Anupama Kundoo – Taking Time‘.

 

Bertha Wegmann – At male på mange sprog, er en udstilling, som kan ses på DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING og efterfølgende på SKOVGAARD MUSEET i Viborg.

 

Ordrupgaard finder vi maleriudstillingen JEG MALER DET, JEG SER med værker af fynbomaleren Peter Hansen. Denne anmeldelse er begået af Hannah Kirkland.

 

Statens Museum for Kunst, eller SMK byder på Udstillingen DOUBLE SOUL af Haegue Yang (f. 1971) som indtager SMK frem til august.

 

Danmarks kunstmuseer er blandt de førende i verden. Over sommeren så besøg f.eks. Fuglsang Kunstmuseum, HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART eller Kunstbygningen i Vrå.

 

Tager du til Sverige har Malmö meget at byde på hvad museer angår, men læg også vejen forbi Skulpturparken WANÅS KONST , som kun ligger få timer fra København.

 

BØGER, der er værd at læse – tjek vores anmeldelser af under litteratur

Til ferielæsningen kan vi anbefale ‘Den sidste rockjournalist – Møder med legenderne’ af Espen Strunk – boganmeldelsen ses her, og bogen er anmeldt af Joachim F. Madsen.

 

Du kan også tage med på EN VILD REJSE sammen med Karen Franciska Hørup (f. 1962). EN VILD REJSE viser os, hvordan man kan bryde grænser, man sætter op som hindringer for sig selv i stedet for at springe ud i det.

 

 

 

 

 

 

EN VILD REJSE af Karen Franciska Hørup

Karen Franciska Hørup med vovhunden Luna

 

 

For dem der er til træning og sund kost kan man læse bogen TRÆN MED GLÆDE som er anmeldt af Irina Spånberg, KULTURINFORMATION og udgivet på Muusmann forlag.

 

Igen er beatpoeten Claus Høxbroe på banen med endnu en digtsamling – nummer 22 i rækken. BÆRER DAGENE SOM KISTER bringer os rundt i det Høxbroeske univers på vanlig og galant vis. Den tilbagelænede betragter reflekterer og er ikke nærig med at dele ud af indtrykkene.

 

Globetrotteren Ib Michael tager os med på DE SYV REJSER. Læs her en anderledes boganmeldelse af rejsebeskrivelser i jumbobogsformat, som samtidig spænder vidt og har dybde. DE SYV REJSER et udgivet på forlaget GYLDENDAL.

 

Ofte kan du fine gode bøger på eReolen, som både er på dansk og engelsk.

 

Kunstbøger

Er man ude efter kunst i bøger, kan man f.eks. læse og gennemse SKYGGENS VANDRING som er en enestående fotobog. Per Bak Jensen (f.1949) er ophavsmanden til den 136 siders bog i et rektangulært format, som udgives på Strandberg Publishing.

 

Flemming Friborgs nyeste bog GAUGUIN – MESTEREN, MONSTERET OG MYTEN bringer os tæt på Paul Gauguin, som senest har besøgt Glyptoteket og Ordrupgaard.

 

 

 

TEATERFORESTILLINGER for børn og voksne

Sommeren har vanen tro masser af teater for børn. Man kan besøge Riddersalen og se børneteater. Eller Cirkus Summarum fra Ramasjang der optræder live med DRs Big Band.

 

Endelig har Teaterbilletter sendt deres program for hele 22/23 på gaden – tjek bl.a. Folketeatret med deres enorme eksklusive program af forestillinger.

 

På Grønnegårds Teatret kan man opleve Holbergs MASKERADE.

 

 

 

FILM

Af film i biografen anbefaler vi OPERATION MINCEMEAT, der foregår under Anden Verdenskrig. Den begynder den 10. juli 1943, vi præsenteres for et flashback og ender så igen den 10 juli 1943. Læs anmeldelsen her.

 

Filmen PÅ NÆRT HOLD foregår i det tidligere DDR i 1981. Franz Walter er videnskabsskabsmand i DDR. Han befinder sig i flyvemaskinen på vej for at arbejde et år i Afrika. Franz bliver stoppet af myndighederne, fordi han bliver sat et professorat i udsigt i DDR. Først skal han dog arbejde for Stasi. Lars Eidinger er uforskammet uovertruffen som hovedrolleindehaver, fortæller vores anmelder på KULTURINFORMATION.

 

 

 

 

 

Jesper Hillestrøm: KULTURINFORMATION

Lars Eidinger

 

Ny Carlsberg Glyptotek

Glyptoteket har sat ekstra fokus på børn denne sommer og har også oprettet et værksted for små kunstneriske sjæle. Det nye koncept hedder Mønstre og Monstre. Se mere på Glyptotekets site.

 

Mere AKTUELT fra KULTURINFORMATION sommer 2022

 

Vikingeskibene kan besøges i Roskilde. Her finder du også særudstillingen I RØG OG BRAND. The Viking Ship Museum in Roskilde has a site here.

 

Lær mere om arkitekten Jørn Utzon på UTZON CENTER i Aalborg. Læs som forberedelse vores mange artikler om Jørn Utzon, forfattet af fotografen Flemming Bo Andersen.

 

 

Læs vores magasin Tidsskriftet KULTURINFORMATION online

 

 

AKTUELT fra KULTURINFORMATION sommer 2022 er skrevet af Jesper Hillestrøm, chefredaktør KULTURINFORMATION