AKTUELT fra KULTURINFORMATION i april 2022
Foråret byder på mange kulturbegivenheder, der kan opleves lige netop nu
TIVOLI
TIVOLI er trådt ind i sin 180. sæson. En masse entertainment er tilgængeligt i den gamle have i hjertet af København – tjek programmet her.
Peter Cook. Island City, 2011-12. Original on paper, 59,4 x 84,1 cm © Peter Cook
KUNSTUDSTILLINGER
Louisiana Museum of Modern Art er på banen med en lang række udstillinger. Fotokunst af Diane Arbus. Malerier og tekstiler af Sonia Delaunay. Vi har også ‘Louisiana on Paper‘ med Peter Cooks fantastiske arkitektoniske fantasier på blueprint – i farver.
Bertha Wegmann – At male på mange sprog kan ses på DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING og efterfølgende på SKOVGAARD MUSEET i Viborg.
Bertha Wegmann Opstilling med markbuket og kunstnerens palet, ca. 1882. Den Hirschsprungske Samling
På Kunstforeningen GL STRAND kan vi i øjeblikket opleve Konrad Mägi og Anna Stahn.
BØGER, der er værd at læse
Til ferielæsningen kan vi anbefale ØST FOR PARADIS – En rejse, en bog af Ulla Terkelsen eller VINTERENS HJERTE – Knud Rasmussen og hans tid. Bøgerne findes på ereolen. For de små skal man naturligvis læse samtale- og pegebogen: Johans virkelige hændelser.
Knud Rasmussen, Det Kongelige Bibliotek
TEATERFORESTILLINGER
Musicalen SHE LOVES YOU med Lennon og McCartney numre farer over landet og kan opleves både i København og Aarhus. Se Roxnakowskys 6-stjernede anmeldelse af Rønnows værk her.
Glæd dig også til at opleve Vivienne McKee i Shirley Valentine på Teatret ved Sorte Hest.
I maj gæster skuespilleren Pernille Sørensen SOPHIENHOLM sammen med Maja Lykketoft og performer Friederike Brun. Friederike Brun var en af guldalderens vigtigste salonværtinder, og residerede også på Sophienholm. Kom med 200 år tilbage i tiden her.
FILM
Af gedigne danske spillefilm kan man se MISS VIBORG eller DU SOM ER I HIMLEN.
CPH:DOX kan også nydes hjemmefra – se vores anmeldelse af CALENDAR GIRLS & NAKSKOV 1:50.
CALENDAR GIRLS. Foto: Maria Loohufvud & Love Martinsen
Ny Carlsberg Glyptotek
Glyptoteket har et kæmpe arrangement den 1. maj. Der er et fuldt program med både rundvisninger, musik, taler, frokostbord og ølsmagning. Tjek dagen ud her.
Læs vore magasin online her
AKTUELT fra KULTURINFORMATION i april 2022 er skrevet af Jesper Hillestrøm, KULTURINFORMATION